Koriander
Cilantro, frø, Dhania
”Sæbe-planten”

Planten:
Koriander, Coriandrum sativum, er en hurtigt voksende, etårig krydderurt i skærmblomst-familien, som stammer fra Asien og Nordafrika. Planten bliver 50–70 cm høj, og i juni til august blomstrer den med små hvide blomster, som sidder i halvskærme. Blomsterne bliver til runde frø, der er mellem 2–4 mm i diameter, og disse grønne frø lugter de specielt perfumerede. Når de er modne, bliver de lysebrune og ændrer duft til let parfumered og mere citrus agtige.

Hele Koriander planten er spiselig. Koriander har dog en sæbe-lignende duft, der virkelig skiller vandene når man snakker krydderurter: Nogle elsker koriander, andre direkte afskyr koriander, men synd, for der er mange muligheder.

At sanke:
Koriander gror ikke vildt i Danmark, men hvor der er nogen der har dyrket koriander kan der dog forekomme vildgroende koriander – men stadig ret sjældent. Den formerer sig via frøene, men det er for kold i Danmark. Men flere steder som ved Middelhavet gror Koriander vildt og kan sankes.

Dyrkning:
Frø sættes i slut april - start juni, når jorden er tilstrækkelig varm enten frilands eller i potter. Koriander skal dyrkes et lunt sted, hvor jorden er porøs og veldrænet. Frøene høstes fra midio august måned. Koriander sår sig selv, så oversiddende frø kan resulterer i nye planter.

Bruges til:
Det er primært de friske blade, der bruges specielt til det asiatiske og mexicanske køkken. Når man taler om de friske blade kaldes (spansk) disse ofte Cilantro, der er friske blade fra Koriander planten. De friske blade går godt med hvidløg, ingefær, chili, forårsløg og friske tomater. De friske koriander skal i varme retter først tilsætte urten lige inden servering, da varmen gør, at koriander mister smag og aroma. Stilkene fra Koriander (når bladene – Cilantro er fjernede) er også spiselige og velegnet i supper og Thai-retter (mest de tyndere stilke).

Bladene egner sig ikke til tørring, men kan fryses. De kan tørres men får helt anden smag - som nogle faktisk ynder mere en den klassiske poriander-smag. Frøene er derimod velegnede til tørring og stødes eller valses til krydderi, velegnet til gryderetter og dressinger ligesom hele frø kan tilsætte marinader. Frøenes smag er meget forskellig fra bladenes og meget mere frugtagtige, der kan minde om bergamot, citron og salvie. Ristes frøene kan de spises som snacks, hvilket bl.a. er yndet i Indien, og kaldes Dhania (Hindi). Dhania er også velegnet til at kværne og giver en delikat smag, der er meget brugt i bl.a. Indien, Thailand osv.

Særligt:
Korianders særlige beske duft er koblet til vores lugtesans, hvor en genændring i genet OR6A2 kan bevirke, at vi sanser koriander med en bestemt aroma. Aromastoffet hedder aldehyder og er det samme, som bruges i sæbe hvorfor mange forbinder koriander med sæbe, andre synes det er et delikat krydderi. Der er således duften der resulterer i, at koriander opfattes vidt forskelligt lige fra delikat til afskyelig.
Koriander var tidligere benyttet som naturmedicin bl.a. som ses i ægyptiske og kinesiske skrifter, i biblen og i 1001 Nats eventyr. Flere steder regnes den for et elskovsmiddel, andre steder sættes den i forbindelse med udødelighed, og de grønne let euforiserende frugter blev sat på vin for at fremme kønsdriften. For at fjerne eller dæmpe kønsdriften skulle de på øl og gedemælk, og frøene skulle også virke mod diarre og spoleorm. I dag har koriander indtil videre udspillet sin rolle som medicinplante og bruges både som ingrediens i parfume og sæbe samt som krydderurt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Håndbryggeriet Humleporten | Ahornvænget 39, Hørning - DK | Tlf.: 27851369 | humleporten@invencis.dk