Foredrag og ølsmagning / Foredrag om øl
Praktisk omkring ølsmagning:
 
  • Vi er ikke kommercielle, sælger ikke vores eget øl og har ingen økonomisk interesse. Vi gør det fordi det er sjovt, vi møder spændende mennesker og vi får en god snak
  • Indlæg på en halv time gider vi ikke. For kort tid og vi kommer kun til at præsentere øl, og det gider vi ikke. Der er mere i det - det skal være en oplevelse
  • Indlæg på ca. 1½ time + ca. ½ time til spørgsmål/debat er passende. Her smages på 4-5 forskellige øl, der giver tilhørerne en oplevelse i øl-universet, men også det, vi bygger foredragene op omkring. Oftest er der mange spørgsmål undervejs samt efter - super, ligesom vi ofte lægger smagsvurderingerne ind
  • Indlæg på to timer kan arrangeres, men deltagerne skal være engagerede og melde sig til - ellers er det oftest bare for lang tid. Her smages så oftest 2 - 3 flere øl så man virkelig kommer rundt i universet
  • Vi hjælper gerne med at købe den rette øl (for din regning) uanset om det er flaske eller fustage - og mjød, hvis det er det, man vil udvide med, men vi har ikke vores eget øl med, da vi ikke er et kommercielt bryggeri og primært brygger til os selv og i forbindelse med forskning. Modsat ølsmagning med fokus på salg af øl efter indlægget, er øl til vores foredrag derfor ikke gratis (vi hjælper gerne med at skaffe)
  • Den mindste gruppe har været 3 personer, den største gruppe har været 280. Jo større gruppe, jo færre spørgsmål fra hvert enkelt, hvis ikke foredraget skal blive alt for langt. Oftest er der 15-35 deltagere, men alt er muligt.
 
Vi kan ikke bestilles (er ikke kommercielle). Ring eller skriv til os, hvis dette lyder interessant, og vi drøfter, om vi er de rette, om det giver mening og om vi overhovedet kan.

Foredrag med indbygget vurdering af øl

 
Vores foredrag har rod i vores passion for brygning og formidling. Indlæggene har rod i vores meget omfattende ølbøger, i vores artikler samt i godt 30 års erfaring og forskning i bryggeriprocesser og ingredienser. Foredragene og ølvalg arrangeres derfor mellem dig og os, så vi bedst muligt rammer det, du gerne vil, samt det, du forventer og gerne vil. Ofte er der dog meget lidt forskel her, så vi hjælper gerne
 
Disse foredrag indeholder oftest ølsmagning m.m., og vi snakker om øl, varianter, anekdoter, smagning og øl til mad. Men vi snakker ikke kun om de øl, der smages - men meget mere om de 150 forskellige varianter i den typografiske ølmatrix. 
 
Vi har arrangementer som intime madaftener, for grundejerforeninger og personaleforeninger og -grupper, for firmaer og som afholdte arrangementer. Men det er foredrag/debat for leg og læring om øl for en oplevelse og ikke som et drukarrangement inden en fest, julefrokost eller sportsarrangement. Det er foredrag krydret med smagning; ikke smagning (meget) med forklaring og salg!
 
Men samtidig samler foredragene sig om det at udforske øl: historisk, danske varianter, øl i verdenen, det at brygge og det at smage med sine sanser og brug af sine sanser. Øl er ikke bare øl, og vi laver afstikkere til andre fermenterede produkter og giver  andet alt efter spørgsmål.
 
Foredragene kan derudover alt efter ønske omhandle emner som:
 
  • En rejse gennem øllets historie
  • En rejse gennem øltyper og –varianter
  • En rejse rundt i Europas eller/og verdenens øl-skat kammer (det ølperiodiske system)
  • Hvad er øl og hvorfor er det godt
  • Øl og glasset - skummets betydning og virkning
  • Hvordan laves øl – hvordan skænkes øl
  • Øl, mjød og vin. Forskel, hvad og hvornår
  • Parring af øl og mad
  • Humle. Hvordan dyrkes og bruges det
  • Øl og krydderurter
  • At brygge øl er let. At brygge sin egen stil sværere
    Kombinationer af ovenstående (efter ønsker).
 
 
Basen for foredragene er vores nye bøger om øl, der er kommet og er under udarbejdelse. Voldsom omfattende værker - men også været på vej i mange år. Skriv til os, hvis du ønsker sådan et foredrag, indlæg eller adspredelse til et arrangement, så finder vi ud af, om det er muligt, samt hvad du ønsker af omfang og indhold osv. 
 
 
For os har det at holde øl-foredrag tre formål: Vi vil gerne fortælle om øl og "øl er ikke bare øl", men der er så mange varianter, stort set en for enhver smag; vi vil gerne diskutere øl, og endelig vil vi også gerne selv lære og beriges med netværk, erfaringer og indtryk. Derfor prøver vi også at begrænse antallet af foredrag, vi holder, så det også for os er spændende og ikke bare en standardvare. Men det betyder også vi bruger en del tid til hver gang for at ramme ønsker.

Vi har derfor heller ikke et "standard-foredrag", ligesom vores smagninger tilrettelægges efter ønsker - noget der arrangeres fra gang til gang, således at det (forhåbentlig) er interessant for alle. Du/I er velkommen til at skrive til os, hvis det, der står på denne hjemmeside, virker interessant og noget, du/I gerne vil uddybe.
 
Måske du også bare vil købe vores bøger, der står det meste alligevel :-), den er de er også omfattende :-)
Det eksplorative Håndbryggeriet Humleporten | Ahornvænget 39, Hørning - DK | Tlf.: 27851369 | humleporten@invencis.dk