Vores øl / Fortificeret øl (likør type)

Fortificeret øl

 
Fortificeret øl er en nyligt skabt type, defineret af Humleporten i 2022 gennem afprøvning og test, herunder deltagelse i Universities Beer Battle på Folkemødet, Bornholm 2026, for Aarhus Universitet. Fortificeret øl skabes ved at kombinere gammel nordisk bryggertradition med særlig god og kraftigt førsteudtræk (No1), derpå brygge igen (No2) ved tilførsel af sukker i form af frugter og bær. Efter mæskning af 2. udtag sættes dette direkte til køling og gæring, hvorpå den gærede øl straks destilleres (ølsprit eller brændevin) og gemmes til næste bryg af Fortificeret øl som en Porter vin/øl type.

Den første bryg er kraftigt maltet med forskellige malte og krydret med forskellige krydderier som er kendt for portere, men ikke så ristet som kendt fra stout. Derpå opkoges med let humle og eventuelt krydderier, inden køling med phenol-fremmende og esterfremmende gær. Trods en kraftig urt med masser af maltose og sukkerstoffer standses gæringen, når urten har nået ca. 1040 – 1045 OE, svarende til ca. 5% alc. Gæringen standses ved at tilsætte spritten fra forrige brygs 2. udtræk, hvor den færdige øl opnår en styrke på ca. 21% vol.
Brygger sættes på fad med honningristede egetræsspåner +½ år, gerne på træfad, men ikke nødvendigt. Her mistes ca. 1 – 2% alkoholstyrke.

Fortificeret øl er klar til at nyde som dessertøl, som aperitif eller som varm øl i shot med flødeskum som sin pendant - øllikør.
Smag og stil kan minde om øm øllikør, hvilket dog er en anden fremstillingsmetode. Likør fremstilles ved at blande en neutral alkoholbase som vodka eller sprit med krydderier, urter, nødder, bær, chokolade osv. alt efter om det er frugtlikør, cremelikør eller urtelikør. Der trækker spritten med smagsgiverne og ofte sukker i et stykke tid, hvilket giver en delikat smag. I øllikør er en del af smagsgiverne og til dels sødmen fra søde øl. Et eksempel på øllikør er Ultraprès fra det lille belgiske bryggeri Brasserie d'Esaussinnes. Bryggeriet blev skabt i 1897 i Ecaussinnes, Vallonien i Belgien, lukkede og blev genopbygget i 1999 med introduktion af gamle opskrifter. En af øllene er Ultradélice – en sød og mørk øl, som blandes med destillat og kaffeekstrakt for at skabe en øl, der nydes efter et måltid eller en lang dag. Ultraprès er designet til at nydes varm, ofte med flødeskum på toppen, som et alternativ til f.eks. Irsk kaffe eller Galliano shot.
 
 
Portervin er dog en øl, der er brygget som øl, hvor gæringen er stoppet ved tilsætning af alkohol (hurtigt stop) inden alt sukkeret er omdannet, således at der stadig er stor sødme fra maltose, men den er stærk. Porteren brygges som en porter med münchermalt, wienermalt, chokolademalt, care müncher II og røgmalt, derudover rugmalt og rug samt havremaalt, ligesom der i Humleportens basis for portervin mæskes med tørrede, udvaskede og ristede agern og ristede bog- og nødder. Mæskningen sker ved meget moderat omrøring eller cirkulation. Efter mæskning er der masser af sukkerstoffer tilbage, hvilket udnyttes til 2. udtræk til bryg til destillation. Af humler indgår danskdyrkede comet, fuggle- og mittelfrüh, men den er kun moderat humlet med bitterhumle, mere med smagshumle. Smagshumlen suppleres med perikon og hyldeblomst, og der gæres med Trappistgær.

Når gæringen er ca. halv færdig (FG ca. 1040), standses gæringen ved tilsætning af sprit, frembragt ved destillering af øl brygget som 2. udtræk. Dette beregnes for opnåelse af ca. 21% alkohol, hvorpå dette sættes til lagring med honningristede egetræsspåner i 3 – 6 måneder.

Fortificeret øl kan drikkes som dessert svarende til hedvin og portvin, men også som shot som bl.a. er kendt fra varmt øl (Ultrapres-likør), Zimt-likøren, Galliano hot shot (italiensk vinlikør baseret på stjerneanis, vanilie og mere end 30 krydderurter) og for den sags skyld også Irisk Coffee.
 
Øltypen deltog som eksperimentbryg på Folkemødet på Bornholm, hvor etiketterne viste øllen fra Aarhus Universitet.
Som præsenteret for udenlandske partnere og gæster.
 
 
 
 
 
Porter vin
Det eksplorative Håndbryggeriet Humleporten | Ahornvænget 39, Hørning - DK | Tlf.: 27851369 | humleporten@invencis.dk