Vi har i Humleporten en række ølklassikere, men også mange mindre kendte. Øl vi kæler særligt for, øl vi bare godt kan lide og øl vi har givet vores eget udtryk. Så selv om de fleste af vores øl har pendanter i det ølperiodiske system, har den danske øltradition og historie skabt vores fortolkninger af øl som særlige øl, og ikke som kopier af andres traditioner.
MEN alligevel følger vi sjældent vores opskrifter helt: Enten er der en ny krydderurt, vi vil prøve, nye malte, vi har set og oplevet på vores rejser, eller en ny humle, vi har fået i vores humlehaver.
Helt som det var i gamle dage - man bryggede med det man havde, og både udbytte på humle og krydderurter kan variere fra år til år.
Vi prøver også med vores egne gærstammer, ligesom oparbejdelsen kan variere. Samtidig sker der meget ved, at vi leger med vores proces i form af tid og temperatur - anlægget bliver jo også bedre og bedre og er allerede nu ude på et overdrev, der ikke lader sig forklare ud fra sund fornuft. Men sådan er det, når man nørder, og der sker løbende forbedringer. Men det er rart at have nogle gode og sikre udgangspunkter.
Alle vores øl er bundet op på danske historier, danske fortællinger og nordiske krydderurter og træer. Krydderurterne dyrker vi selv eller henter i naturen, og alle vores humler dyrkes i vores egne humlehaver.
Som klassikere har vi p.t. 14 øl!