Vores øl / Almuen
Almuen er en historisk Mideløl, der kan minde om en pale ale, bitter eller Kölch som  en lysere type med maltsmag og moderat humlesmag. Pale ales og bitter serveres oftes i Pint glas, men tulipan- og pokal glas kan også være velegnede.
Pint

Almuen - en Middeløl

 
På gårde, på bryggerier blev klassike brygget tre forskellige øl i Danmark. Den førster var *førsteudtræk" og gav en fyldig og stærkere øl (gammeløl eller brun/dobbeltøl), derpå blev igen tilsat vand og eventuelt ekstra malt og krydderi, og en Middeløl til folket - til almuen kunne brygges.
 
Ofter blev der efter dette igen tilsat vand for at brygge en "tynd øl", kaldt Sletøl til tjenestefolk, kvinder og børn, og endelig var den enkelte, der havde overskud til at fremstillene 'Cavent', der var en slags efterøl eller 4. udtræk. Det blev fremstillet, når det ikke kunne pines mere ud af råmaterialerne og den var usælgelig, men blev givet gratis til fattigfolk.
 
Humleportens Almue øl er ikke en anden-udtryk, da udstyr har overflødiggjort dette, men det er en mild og let drikkelig øl. Kna minde om den engelske Pale ale, der også kaldes Bitter og er den øl der normalt serveres på pubber, når man beder om en 'Pint of Beer'. Almue øllen er som en Pale Ale en 'bleg' overgæret øl, der som navnet antyder er gylden og ret lys øl, hvorfor typen også kalde ´Blonde´ i Belgien. Tidligere var malten og dermed øllen mørkere, da malten blev tørret over åben ild i køllen, men fra midten af 1700tallet begyndte man at bruge koks til at tørre malten med. Koks blev almindeligt allerede fra 1664, men det var ikke før 1703 at navnet Pale ale blev brugt.  Når man på en bar i Storbritanien bestiller en ”Pint of beer” er det oftest en ”pint og bitter”, hvilket er 0,568 liter bitter- eller pale ale.
 
Humleportens 'Almuen' har en alkohol procent på 5%, og en karamel farve på 30 EBC og en let bitterhed på 35 IBU.
 
 
Hvidtølsbryggerier bryggede før introduktionen af undergærede øl i 1880erne typisk Middeløl eller Almueøl til eller på kroer osv., da de stærke øl var forbeholdt adlen og herskabet. Oftest var den tyske undergærede øl af højere kvalitet bl.a fordi der var svindel på bryggerierne, hygiejnen og styr med gærstammerne for dårligt og humlen var ikke blevet udviklet. Synd, for Almue øllen kunne være mindst på højde med importeret tysk øll!
 
Kroer har spillet en vigtig rolle for øllets udvikling i Danmark, og de ældste kroer fik deres kongelige privilegium i slutningen af det 12. århundrede og de sidste i begyndelsen af 1900-tallet. De privilegerede kroer havde pligt til at tage mod enhver vejfarende - til gengæld havde de lov til afgiftsfrit at brænde brændevin, brygge øl og bage brød til salg såvel i krostuen som ud af huset. Oprindeligt var en privilegeret kro ikke åben for landsbyens egne beboere, men var forbeholdt de rejsende. Tidligere var der mange Kongelige Privilegerede kroer i Danmark, men antallet er faldt drastisk. Givet det var Almue øl der blev serveret på Gjøl kro i rigtig gamle dage, hvor kromanden havde lavet aftale med troldene om at de måtte drikke resterne hvis de holdte kælderen ren. Modsat andre trolde - der var uhyggelige, var troldene fra Gjøl ifølge Dam gode trolde og lykketrolle.Fiskeren, bageren og trækunstneren Thomas Dam skabte i 1930erne den første Gjøl trold som værende en træfigur skabt ud fra sit eget spejlbillede. Thomas Dam blev født i 1915 af en fisker på Gjøl, og var det ikke fordi han var lille og svag, var han givet også blevet fisker som alle andre, men han kom derimod i lære som bager. Efter uddannelsen fik han arbejde som konditor i København, inden han tog tilbage til Gjøl og skabte lykketrollen i 1959.I 1963 blev den amerikanske kvinde Betty Miller verdensberømt, da hun som den første kvinde fløj alene over Stillehavet. Hendes tur i et lille fly fra Oakland i Californien til Brisbane i Australien vakte stor opsigt, og nyheden nåede også til Det Hvide Hus i Washington, hvor præsident John F. Kennedy selvfølgelig måtte overrække hende en medalje for den modige rejse. Omgivet af fotografer og journalister spørger præsidenten, om hun ikke var bange på den lange tur: ”Nej”, svarede Betty Miller, ”for han passede på mig hele vejen”, fortsatte hun mens hun hev sin Gjøl Lykketrold op af tasken og viste præsidenten og hele verdenspressen. 

Men Gjøl kro og området er kendt fra andet: Syv år efter Thomas Dam var født kom journalisten Hans Kirk til Gjøl for at besøge nogle fra hans familie, der som fiskere var flyttet til Gjøl fra Harboøre. Fiskerne havde i nogle år fisket fra Gjøl om sommeren, men havde nu besluttet sig for at slå sig ned på Gjøl permanent. De var fiskere, og som andre tilflyttere fra Harboøre stærkt præget af Indre Mission, der kom i konflikt med den mere lyse og frie grundtvigske tro, der herskede på Gjøl. Den unge journalist flyttede ind i et kvistværelse på kroen, gik stille omkring i byen, hvor han deltog i lidt fiskeri, i nogle møder herunder også i missionshuset, og Hans Kirk skrev i 1926 og 1927 to kronikker i Ekstra Bladet, der var forstadier til hans store og berømte roman ”Fiskerne” fra 1928. ”Fiskerne” beskriver konflikten mellem de tilflyttende meget missionske vesterhavsfiskere og de oprindelige Gjølboer med deres lyse grundtvigianske livsanskuelse. Ved udgivelsen skabte romanen nærmest lunchstemning bland nogle af de skildrede i bogen, men med over 400.000 solgte eksemplarer på 14 sprog er ”Fiskerne” den mest solgte danske roman.

I 1975 – 1977 besluttede DR sig for at filmatisere ”Fiskerne” i en TV serie på seks afsnit med en samlet spilletid på seks timer, indtil da DRs dyreste og mest ambitiøse projekt med 30 tv-folk, 60 skuespillere og 400 statister. Men filmen blev optaget mange andre steder end på Gjøl, og det eneste, der kunne bruges på Gjøl var kroen, som også spiller en væsentlig rolle i "Fiskerne".

Kroen måtte lukkes i de to måneder optagelserne stod på, men som den daværende ejer Erik Mortensen sagde: "men hvilke 2 måneder - jeg har aldrig solgt så mange bajere". Så troldene må have været på overarbejde :-).



 
 
 
 
 
 
Håndbryggeriet Humleporten  | humleporten@gmail.com